tankecirkus

2012-01-29T10:48:00.000-08:00

2012-01-29T10:44:00.000-08:00

dagene vælter indover landskabet
i sparklende bølger
deres regnbuefarvede minutter
klæge på damernes kroppe
ved albuer
i ansigtet
i skridtet
en bordeuax bredskygget hat
holder ikke de simrende slag tilbage
kaskaderne af tab og slagtet hukommelse
der langsomt forstøver os
til lutter blomsterstøv

2012-01-29T10:21:00.000-08:00

biografdecoupage
rudeånde
vingeøl

Til sommer måske!

2012-01-27T07:35:00.000-08:00

Mit liv står i marts, på spring, på vej. Det er nu jeg kandrikke flade fadøl og holde mig vågen hele natten. Nu jeg kan mærke suset afweekendfriheden som en orkan og nu et blik kan betyde alting. Der er nu jeg kannyde naiviteten og troen på at fremtiden er lys. Nu jeg kan være skærendeforelsket det ene øjeblik og sidde fast i verdenssmerte det næste. Nu jeg kanrejse, skrive, vente, grine, løbe, lytte, se, føle og prøve. Kære fremtid, jeger lige i gang med noget NU okay?

2012-01-26T10:39:00.000-08:00

Nylontåger. Radiatorgys. Motelmarengs. Cigaretarterie. Diva(n)drømme. Rodløse neglerøddder.

Midt om natten

2012-01-24T08:35:00.000-08:00

Mørket efterlader mine tanker selvlysende. Jeg ser ikke rækken af blanke ansigter, der smiler forførende og glaserer deres ord inden de ånder dem i vodkatåger mod mit øre. Min øjenskygge rammer altid dig. Du har trukket hætten op og virker så fjern, som du står der og hviler blikket på piger af anden karat. Din attitude arrogance fascinerer mig og efterlader mig som en avantgarde læderjakke silhuet i røde læbers ensomhed. Jeg ved godt man ikke hælder guldøl i pænpigeporcelæn eller spraymaler sæbebobler. Jeg ved godt vi ikke har noget at tale om og ikke er noget vi. Så bare bliv stående der og vær en del af mit fascinerende fotografi med dit pjuskede hår og din hættetrøje. Fortæl mig dine akavede historier og glæd mig med et smil. Du stopper nemlig ikke mit hjertemaskineri, når du endnu engang går. Jeg står bare tilbage med min cigaret i nattens dunkle beats og er spinkel, smuk og forladt. Overladt til min illusion om, at livet er en sort/hvid film med mig som birolle.

2012-01-23T07:28:00.000-08:00

natkaffe
du holder tale
der spirer lysegule dyr ud af mine øjne
og andre huller
min puls er et japansk tog

søndag hænger mine linserdrømme i stuernes klassiske lyd
de blafre og blafre
filmisk fantasi og geometrisk arkitektur

så bankende håb burde forbydes

om natten tegner jeg sommer ud af persienners stribede pyjamas
skumringshvidvin og småblomstret barbennet
skriggule lærredssko

det er slet ikke natkaffe
der får mit hovede til at skinne i mørket
blandt januarhavets dybvandsfisk

2012-01-17T06:42:00.001-08:00

2012-01-15T10:07:00.000-08:00

vi ånder så tungt i lysegrå januar
vi tindre af morgenfest
vi tager bider af gnistrende rum

En steppebrænd af følelse et sted i provinsen

2012-01-14T08:02:00.000-08:00

Der er ild i horisonten og det er så smukt, at jeg glemmer livets skygge og vandrer af villavejene til træet der har set mig vokse og jeg har set staunere. Byens lys tændes i takt med at de unåelige flammer uddør. Mine læber sprækker i kulde og mit hjerte galoperer, som var det vildt. Jeg føler så meget og så lidt på en gang. Og så med et slukkes momentet og soulsangerinder fra New Orleans overtager min placering i et univers der aldrig bliver som inde i mit hovede.

2012-01-10T06:34:00.000-08:00

2012-01-10T06:24:00.000-08:00

huden går til i timernes sagte slid
mens du og jeg skyer røde nætter

mit blod er så varmt

aftenerne langstrækkes af længsel
efter nøgne rygge med blide vipper
vi rådner under minutternes kolde sol

2012-01-05T12:52:00.000-08:00

blæsten kan suses frit gennem mine gennemsigtige albuer

når jeg vandrer af stjernestier og drikker af himlen

den kan fører kviste gennem mine årer som den lyster

mine negle er så lyseblå og ensomme

vil I set ikke rører mit tørre krystallegeme

kan I ikke se pulsen under mine læber

er vindens fløjte så skær

for vild på de glatte vindenge blandt de hudfarvede blomster

greb strå efter strå men vejret råbte mit signal itu

jeg forsøgte at pudse støvet af skindet

og rive de sejlende forhæng af månestativerne

men I overså de glasklare spor af min uvirkelige færden

pustede mine håndaftryk af skulderblandene

og lod skalderne af min sidste menneskelighed tilbage

som afskraldet sølvpapir vinden hånende jog til himmels

BLODMOBIL

2012-01-05T12:48:00.000-08:00

du er mit ekstra armstykke
du er 17 taster i min håndflade
du er forbandet tavs
du er forpligtet til at give lyd for pokker!
du er stendød og levende
du er alverden på 2 sekunder
du er skyldig i rasende alene nætter
du er genstand for konstant frustrationsopmærkesomhedlykke
du skal vibrere...NU

2012-01-05T12:44:00.000-08:00

der er en blå farve i min krop
neon og midnat der banker rundt i gangene
forlængst genkendt
gå nu ud gå nu ud
skriger regnbuesjælen med sirenemund
men jeg nagles til tysse gulvtæpper
af årets førstefødte mathed
i øjeblikke med drænede kolde knogler
og smilende fedt
og under stofdække hamre mit bankede blå hjerte
sit januarskrig

Meningsløs undren

2012-01-03T08:15:00.000-08:00

Hvorfor står jeg op? Jeg skal jo ikke bruges til noget.

Hvorfor løber jeg en tur? Jeg ender jo alligevel det same sted.
Hvorfor spiser jeg morgenmad? Jeg er ikke sulten.
Hvorfor går jeg i bad? Ingen skal jo alligevel lugte til mig.
Hvorfor læser jeg avisen? Jeg mærker jo aldrig til noget af det der står i den.
Hvorfor snakker jeg noget tid i køkkenet? Jeg har jo allerede glemt hvad vi talte om.
Hvorfor brokker jeg mig over det regner? Jeg skal jo ingenting ude. Hvad skulle jeg det for?
Hvorfor vasker jeg gulvet? Det bliver beskidt igen om lidt.
Hvorfor tænder jeg min computer? Jeg kender jo ikke en gang de mennesker jeg betragter.
Hvorfor udfylder jeg nogle ark på et sprog jeg ikke taler? Jeg aner jo ikke hvad jeg skal bruge den uddannelse til.
Jeg tager min telefon for at ringe, men indser at jeg ikke har andet at sige end at jeg ikke kan se nogen mening med hvorfor jeg stod op.

At betragte sig selv

2012-01-02T02:26:00.000-08:00

Et brus

2011-12-31T02:56:00.000-08:00

Bruserens varme stråler rammer min nøgne hud og vasker det gamle år ned af låret. Sæben tager sårskorpen og shampoens duft minder mig om sommernætters byturs afslutning. Her er tyst og dråbernes konstante fald fjerner nattens insomnia. Min hud har hentet sin kulde på i morgenfrosten på løbeturen. Vandet er igang med at opbløde huden og forvandle et forstadsbrusebad til en genfødsel. Et enfernum af dråber der falder som tårer på gulvets fliser. Det er skønt som melankolsk eufori. Hudløs og drivende våd, træder jeg ud. Lader håndklædet gøre sit arbejde og påtager mig min skal ved cremens hjælp.

At være væk

2011-12-28T11:09:00.000-08:00

Jeg fandt mig selv igen, da jeg blev væk idag. I tåget røg, i kunst, i kaffe fra café, i fantasier bag ruder, i hemmelig cigaret, i byens baggårde, i fotografi. Det gik op for mig, der midt i larmen, at jeg så længe havde jeg været holdt under vand. Druknet i overflod og ude af stand til at omgive mig med ensomheden. Men så blev jeg væk og i de timer kunne jeg finde mig. Det lyder mærkeligt, men det var som at kunne trække sit vejr igen, efter at have holdt det alt for længe.

2011-12-26T13:51:00.000-08:00

Oh Humbert why why do you fall in love with LOLITA?

2011-12-22T08:51:00.001-08:00

Mit tankecirkus

2011-12-21T08:41:00.000-08:00

En vaklende linedanser. En elefant der mærker sin lænke. En grædende klovn og en sjonglør der taber kuglen. En musikant der spiller falsk. En direktør der mister modet og en søløve uden vand. Cirkusset fortsætter skramlende, selvom malingen på vognene skaller. I venten på gjesten, finurlige forestillinger, solens varme og det rigtige publikum.

2011-12-19T08:11:00.000-08:00

Lykken er en grov keramikkop og en gulbelagt tallerken. Et værelse med tomt tapet. Lykken er en lilla LP og en hviskende kande kaffe. Lykken er manglen på sakse og de sekundvise stilheder. Lykken er en rebusdyst.

Lykken er alt mellem himmel og jord, der stiger ud af vore munde. Et tanketræ, der gror sammen med knitrende blade. En ufulendt sætning. Et evigt spot på landkortets snespættede vider.

Lykken er rød og dufter af støv. Simpelthed. Lykken er glimtvise cigaretter ud gennem ruden. Adspredte floskler og sitrende film. Guldansigter på et pub.

2011-12-19T07:59:00.001-08:00

Vinter

2011-12-19T07:01:00.000-08:00

De skæve eksistensers legeplads er lukket for vinteren.
Ude er det koldt og vi fryser om hjerterne.
Stjernerne reflekteres i den spejlblanke asphalt.
Gadelygterne gror vildt i blomsterbedende.
Aftenblå øjenæbler kigger fra boligblokkene.
Fremmede figurer vandrer hatteklædte hjem.
Globussen drejer tyst.

Stop sansningen sjæl sagde samfundet

2011-12-16T05:03:00.000-08:00

Syrealistiske sanse samlinger
sætter sammen sejlende skrot
spejler søgende sjæles sommerregn
således så sindssplittelsen smadres
stumperne stjæles
så sjælen standser sin storm
stivner. størkner. stop.

2011-12-15T13:39:00.000-08:00

GRØNDECEMBERSVÆRRADIATORBALANCEGANG

2011-12-15T13:38:00.000-08:00

flat med titusind halvåbne øjne under den grå himmelskive
sansening midtvejs mellem drøm og rum i det urolige vakuum hvor hjertet suges bort én gang i minuttet
overvældes af dagslyse mareridt om hykleri og onani og klippelokaler af skummende salt
rummene har forandret sig
nu formes luften af klor og søvn og nattens svovl

2011-12-12T05:56:00.001-08:00

2011-12-12T05:43:00.001-08:00

Perfume

Bundet af had

2011-12-11T09:12:00.001-08:00

De er bundet så stramt, at jeg ikke kan ånde og så hårdt at jeg ikke kan se dem. Båndende af drivende sort had. Knuderne har kærligheden skabt og for hver gang de strammes mærker jeg dem kvæle mig. I nattens tavshed kan jeg sagtens trække mit vejr og i sekunder af morgenluft kan jeg ligegyldigt løsne knuderne. Så kommer den lange dag og i konfrontationens larm strammer båndende sig så hårdt, at jeg må gispe. Jeg lader tårene løbe i halvkvalte forsøg på at vende den anden kind til. Jeg tør ikke kigge mig i spejlet, når de sorte bånd snørres. De blødende sår strider imod alt hvad kærligheden har lært mig. Ordene har aldrig fået plads, for det er usigeligt at hade en man burde elske.

2011-12-08T10:50:00.001-08:00

Folk siger, at vrede har farven rød. Men sådan er det ikke. Vreden er gul og ulmer under mug i hjørnerne af forkerte sindsrum. Den klister til skabene og til dine fingernegle på almindelige tirsdage. Den forpester palettens klare nuancer. Den er som størknet fedt i ansigtets anstrengte grisetræk. Som okkerstøv i lungerne. Som urimelige klemmer på hudens kraveben. Dine årer forstoppes af dens dej og dit hjerte bages til et overophævet puskammer, hvor vrangfragmenter driver ned af uklare ruder. Vreden er en guitar med pigtrådsstrenge. Den er et sanddyr i underlivet, der skraber knoglemarven ud med stride børster.

Perler af Natursavn i laptoplys

2011-12-01T08:13:00.001-08:00

2011-12-01T05:46:00.001-08:00

ANTROPOCÆN

Livsbaner

2011-11-28T11:05:00.001-08:00

På kokaintrip i Berlins skyggeland.
Tatoverende i ildens skær i Himmalya.
Grædende i kærlighedsafmagt på banegården.
Road 66 med vind i håret og solbriller i panden.
Svedaftørrende på en børnehjemspande i Dafur.
Dansende på Island med røde læber.
Vandrende i bjergets kolde luft på verdenstag.

Søgende.
Flygtende.

Fra jaluox blikkastning på lyshårede piger
Rækkehus suppedas
Vandrende venten på weekender i vodkarus
Utilstrækkelige samtaler om solferier på Mallorca
Tomgangstænkning og blindevinkler
Parforholdets patetiske pastakogning
Ligegyldig konfrontation med sultkatastrofernes overskrifter.

Ord i mængden

2011-11-28T10:58:00.001-08:00

Lad aldrig sjælen stivne og bliv aldrig opslugt af den avantgarde tanke, at klichéerne ikke rummer sandhed. Gå ud i verden med nysgerrighed i ørerne, hjertet på rette sted og lad øjnene afspejle den glæde du skaber i din sjæl. Acceptér de akavede momenters bidragen til helheden og gør aldrig intet fordi utilstrækkeligheden vokser dig over hovedet. Når alting alligevel går galt, indtag da filmrollen som den den rødhårede heltinde i sort.

2011-11-28T07:54:00.001-08:00

passtellandskab
belyst af
vejrfusion
ild og vand
regnbueelskov

2011-11-28T07:52:00.001-08:00

Jeg lægger mine store tunge kødhænder på mit store tunge kødhjerte, der slår som en fed jungletromme i et muggent grotterum. Dommedagsrytme.

2011-11-28T07:42:00.001-08:00

lørdag på arbejdet stod jeg i maskinens varme og damp mens mine hænder blev ru til en taktfaste lyd af vandets kasten-omkring. til filmmusik træder jeg ind i en musical og spejder ud af vinduet der står på klem ud til gæsterne og fuglene. jeg stryger viskestykker i bunker med hænderne.
hver morgen ser jeg sidst på ruten ind gennem villaens rummelige vinduer og stjæler et glimt af hjemmets kaotiske opslagstavle. hver eftermiddag når jeg trækker op af dagens sidste bakke betragter jeg i gang huset med barnevognen og de gule stearinlys.
i dag i ti minutter smuldrede jeg tre skiver brød til havens sultne solsorte på foderbrættet.

2011-11-24T06:42:00.001-08:00

2011-11-24T06:37:00.001-08:00

Hvis mit kød kunne mætte alverden...Ville jeg da være parat? Ville jeg gå den længste vej?

2011-11-24T06:18:00.001-08:00

Alle de år jeg har undskyldt og beklaget og forklaret og tænkt "senere - senere!". Nu lakker det mod enden. Årerne spidser til. Jeg er et verdens redskab. Jeg har ladet mig skrive på for de hungrende øjnes skyld. Jeg er en pant, der snart udløses, det lover jeg jer! Jeg lader ikke stå til i søde søer af kultur og filmiske forblændelser. Nej nej nej. Sammen bygger vi slotte af tryllesand og graver saftige rødder op af jorden. Skrivebordshelgener.

2011-11-24T06:14:00.001-08:00

hvornår blev de indre bløde laklyseblå landskaber umoderne? de dryppende huler og skinnende rum forældes ikke. de modnes og gror af refleksion. sprukne druer smiler som perler på bunden af timers brønde og sender nerveklokkespil op mod overfladen.

2011-11-22T04:31:00.001-08:00

2011-11-18T05:40:00.001-08:00

Jeg kan ikke finde rundt i mørket. Alting er en støvet kopi af sig selv, og det undrer mig hvordan det gang på gang lykkes, at spille mig selv i hverdagskomedien. Jeg løber hastigt, men mine læber føles sprukne mod den rug husmur. Jeg drages af mørket, som fluerne mod gadelygten. Alene drypper jeg af medlidenhed og drives af tanken om at være barn af den fortabte tid.

2011-11-15T10:54:00.001-08:00

2011-11-15T10:38:00.001-08:00

Og drømmer om drengebørn med måneøjne, der bor i drivhusværelser og har rum i botaniske haver. Om levende stjernebilleder og dryppende nektar fra skinnende fugledyr. Hud og glas, der mødes i dug. Nymfer, der vander kunstige orkideer med glædestårer og kroner stille musikanter i skæret fra gadelygternes pæresaft. Dagen lægger kometpuslespil og piller skadelige atomer ud af atmosfærens hud. Kvinderne dyrker sex under pilegrene og pudser deres fine neglebånd med en ny æra i blodet. Markerne dækkes af silke og skumring. Bioelektronisk klodefred og parfumeret kædedans. Voluminøse kødsår læges af asiatiske theblade.

2011-11-15T10:28:00.001-08:00

Nattescenarie vol. 1
Tidens grå mælkesuppe.
Jeg er ikke et menneske, der består. Min heldige stjerne er defekt. Min karakter er nedadgående. Mennesket er støv og posthum ære er umoderne. Fremtiden et vodkahelvede. Kloden forstørres og baseres på knogler.

Nattescenarie vol. 2
Dagene kan endnu fyldes med citrusfrugter. Jeg er et led i en plan til en solverden. Bliver et hvidt bånd i en sort kæde. Mikroskopiske cifre vokser til gloriegerninger.

Domino

2011-11-15T00:00:00.000-08:00

Jeg vil fordybe mig i ordløse rum af sanser, drukne i følelser og skylles væk i hjerterytme. Jeg vil læres at tale med fingerspidserne og slå gnister med øjnene, så det koger over og jeg rives fra dyner af tale og flyder i uvendelige virkeligheder. Men jeg er den blinde dominospiller - så utilstrækkelig og hjælpeløs. Ræk mig mine brikker og vis mig deres hulrum. Placér mig i oceanet, jeg vil gerne se.

2011-11-14T06:12:00.001-08:00

Distancen kan skrives med flydende pasteller mellem dit smil og min overlæbe, der opremser ord du ved ikke giver mening, fordi vi taler samme sprog, som ligeså godt kunne være russisk i kantinens grå ventesal.

2011-11-11T10:19:00.000-08:00

"I don't care if it hurts
I want to have control
want a perfect body
I want a perfect soul
I want you to notice when I'm not around
You're so fucking special
I wish I was special"

2011-11-10T06:07:00.000-08:00

Der er øl i mit kranie og onsdagnat blæser henover torvet med rester af succes på sine skuldre. Mit hoved løber over. Hård tid fosser ud af mig, mens jeg får din pels i munden. Du er min bundløse brønd. Du aer den verbale vulkan over hårene. Min krop er et piskeris. Vi har begge overset hinanden i en tid, hvor trøst var en mangelvare.
Bagefter på Shell er jeg en luftballon og morgendagen er rejst bort til fjerne varme lande.

2011-11-10T06:00:00.000-08:00

Jeg sidder her med min grønne the og mine osteskruer og er et menneske i en blå sofa. Verden bliver lidt mindre for hver dag og min hovedpine er tiltagende.

Balstyrko

2011-11-08T09:28:00.000-08:00

2011-11-08T09:24:00.000-08:00

Jeg knuser citronmelisse i min urtete og forveksler gadelugtens blege skær med månen. Jeg slider mine støvler i støvregnen og lytter til hverdagssummen og samfundskritik. Jeg tænker på nattog og hvor svært det er at sove, når ens drømme går i opfyldelse.

2011-11-02T08:48:00.001-07:00

Jeg er en tillidsfuld hvalelsker
Jeg er et feberhedt drømmeakvarium

2011-11-02T08:47:00.000-07:00

"Cirkusdirektørens datter" af Jostein Gaarder - Uddrag

"Vi gik i cirkus. Det var ret spændende, men da jeg kom hjem, begyndte jeg at planlægge mit eget cirkus og der var meget bedre. Det skete, før jeg havde lært at skrive, men jeg skabte mit eget yndlingscirkus inde i hovedet."

"Jeg var kun syv år, da vi så Øst for Paradis med James Dean i hovedrollen som Cal. Mor var ved at bryde sammen hen mod filmens slutning, da Cals kæreste var nødt til at trygle hans far om at vise Cal kærlighed. "Det gør ondt ikke at være elsket" sagde kæresten "det gør mennesker onde. Vis ham at De elsker ham. Prøv! Vær nu sød"".

"Det gik op for mig, at jeg om ganske kort tid skulle dø, forsvinde fra det hele. I modsætning til de forfængelige har jeg haft en særlig evne til at tænke denne tanke helt ud i sin konsekvens. Jeg havde ikke svært ved at forestille mig teater- og biografsale fulde af mennesker, længe, længe efter at jeg selv var borte. Det er ikke alle mennesker, der kan holde den tanke ud. Mange er så berusede af sanseindtryk, at de ikke er i stand til at begribe, at der findes en verden. Derfor er de heller ikke i stand til at begribe det modsatte; de kan ikke indse, at verden en dag holder op. Men kun nogle få hjerteslag adskiller os for evigt fra resten af menneskeheden".

"De lever som om det nytter noget, de lever, som om der står noget på spil. Men vi er kun støv. Derfor er der ingen grund til at skabe sig. Eller som Mefistofeles siger det, da Faust dør: Hvad tjener evig skaben i det blinde, når alt det skabte bare skal forvinde!"

Belgiske facader

2011-10-29T06:47:00.000-07:00

2011-10-29T06:26:00.000-07:00

Tidslommefanger ser paralyseret til, at jordens befolkning nærmer sig bristepunktet. Om lidt deltages i de 155.099 dødsfald der sker hverdag. I mellemtiden bladres igennem aviserne og stopfyldt fakta afvises ikke. Den ædes omhyggeligt og skylles ned med kaffe - uvidenhed nødiggøres. Livets chancer kendes gennem fjernsynet og behøves derfor ikke udført. Fiaskoen er set, så passiviteten beholdes her, stivnet som vokslys der mangler væge. Tikkende venten på flere-ting og ingen-ting, kæreste, kone, barn og biler. Flere biler, store mesiler, lykke og krykke. Uret nedstirres og det glemmes, hvordan viserne bliv opfundet til lejlighed.

Larm fra en bror

2011-10-20T01:34:00.000-07:00

Vi lytter til musik og bager pandekager. Vi slås, danser, skændes, griner, håner,
synger og vasker op til. Du larmer og jeg råber til dig at du skal holde kæft. Du
larmer endnu mere og pludselig slår det mig, hvor meget jeg vil savne dig, når jeg
skifter mit værelse ud med en lejlighed. Jeg skruer op for musikken og selvom du
siger min musiksmag stinker, ved jeg dine ord er antonymiske.

Polaroid billeder i ordleg

2011-10-18T11:13:00.000-07:00

Skumsprøjt. Metalisk blåsomhed. Stativ i vinden. Bakspejlshede. Lakskos-søvn. Afrejst fra syd. Ensomheds spion. Tylhavets dans i lysindfaldet. Blafren. Udsigt fra skib til skib. Jomfrubrud. Lufttryk under vand. Arkitekters gelændersøgning. Afklædt til skamlæberne. Det bagvendte torso. Hjerneskals søgen. Blå brysters skyggedans. Månestigning. Synkrone symbioser på havoverfladen. Guldfisk i solnedgangen. Hovedlys. Bølgeslag i stilleben. Narkotiske førstehåndsindtryk. Påklædte nøgne. Fra fortidens fortorv. Vinduesvandring. Golfspillernes erotik. Kunstnerisk hedeslag. Sandets sidste sang. Graffiti fra fortiden. Platicdrab. Lyden af løb. Solariets frihedstræng. Dykkerstigen. Den hvide mands dusch. Brokade-afmagt. Afstedstango i botaniskhave.

Vi mennesker...

2011-10-16T11:07:00.000-07:00

Vi stumme mennesker, med stemmebåndene udtrækt mellem ligegyldige konsonanter og farveløse lydstumper. Vi døve mennesker der lytter til monologerne i et hviskende forsøg på at høre andre end os selv.Vi blinde mennesker, der holder os til velkendte stier for ikke at fare vild, blindt stirrende på billedløse TV-kanaler. Vi ufølsomme mennesker, pakker vores hjerter ind i cylofan og holder dem krampagtigt tæt til kroppen, angste for at andre mennesker skal skære i dem. Vi smagløse mennesker, hvad er det vi er så bange for ved at lade vort hjerteblod flyde?

2011-10-13T08:18:00.000-07:00

Direkte?
NEJ TAK
Frit udsyn?
JA TAK

Kunstpause i livets handling

2011-10-13T08:13:00.000-07:00

Jeg maler lodrette horisonter. Tegner cirkler af standset tilfredshed. Stivnet som den sidste rest rødvin, der først løber, når glasset igen flyder over.

Jeg skriver kapitler uden overskrift og fastholder tonen i dur. Samme akkord igen og igen, drejes og snurre til den når mit eget øjenæbles himmel.

Jeg tilbringer lidt ventetid ved at beskue min egen navles krumme bøjning. Frygter den ikke vil ligne sig selv, hvis jeg viser dens runding til andre fingerspidser.

Jeg fløjter en stille melodi. Ser på den hårdtslående regn forvandles til fallet sne, mens toget kører videre og jeg endeløst spejder efter næste station, uvidende om andre kupéer.

2011-10-10T13:58:00.001-07:00

2011-10-10T13:51:00.000-07:00

det evige hængedyng skæbnens dilemma fremprovokation af negativ energi dagens glemsel men om natten men om natten spirer misundelsens torne ud af dynerne vissent krat forkælet uinteresseret skyldfølelse afrikansk ulykke som altid flossede murer hamrende tomrum

2011-10-10T13:41:00.001-07:00

http://www.youtube.com/watch?v=M1Wwbw2gCcA&noredirect=1

2011-10-10T13:40:00.000-07:00

Indsugning i filmiske tunneler af glasklarer planeter. Fnug og sne. Minutisolation. Smeltning. Virkeligheden udvandes i tågen fra tankebanker.

Traou Mad de Pont-Aven

2011-10-08T06:13:00.000-07:00

Deres farverige silhuetter står i positur på de glittrende sider af tykt pergament. I dybe efterårsskove, på franske fortovs caféer, ved havets solnedgang og på sommerhusets fredfyldte terrasse. De er spinkle, men med den røde glød malet af sundhed på hvert kindben. Det er et mausuleum af uld, brombærkrat, påfuglefjer, silketørklæder og baskerhuer. De hvisker mig historier om morgenbadning, biblioteker, grønsagshandeler, urtete, fordybelse, speltbrød og malerpensler. Den stærke kontrast til et sort/hvidt forsøg på at ryge en smøg og alt andet end grafisk print og nylon egoisme. Her er den stærkeste cocktail to dele bidende morgenluft blandet med en skål müsli og rørt op på orientalsk inspirrede økocaféer med fransk poesi. Som dugvådt græs og skovluft vidner de mig om en fjern fortids forbillede. Deres lyse sjæle kender intet til diskotekernes usmaglige fuldskab eller storbyens utilstrækkelighedskomplet, for de har aldrig ledt efter sig selv i en storbylabyrint eller ankommet umaskerede til et maskebal.

2011-10-06T07:16:00.000-07:00

Det er duften af tyrkisk oase i et hav af havregrød. Afbræk af hverdagens knækbrød og ord der flyder som ufiltreret kaffe. Det smager af latter, ikke bittersød men rent. Det er unge hjerter, der nygerrigt graver i drømmene og spiser delight inden Beatles synger dem hjem gennem lyden af regnvejr.

2011-10-02T10:45:00.002-07:00

Tal til mig før jeg går under.

2011-10-02T10:45:00.000-07:00

Hvis det menneske du elskede højest på hele jordkloden hang på en klippe og skulle reddes.
Hvis en busfuld af uskyldige mennesker hang på en klippe og skulle reddes.
Hvis du kun kunne redde den ene part.
Hvem ville du da vælge?

2011-09-29T11:38:00.001-07:00

Et aftryk slog mig idag

2011-09-29T11:34:00.000-07:00

Jeg mindes da min facination drev i beundring og undring. Underligt nok mindes jeg ikke da den kondenserede og forsvandt. Der er ikke mere dug tilbage, men der-var-engang-dig sidder i mig som dybe floder. Jeg lagde mærke til aftrykkene idag. De er langsomt kommet mere til udryk og de fylder mig i en grad der forskrækkede mig. Det tunge mørke pandehår, musikken, det klokkesmil man kunne få frem ved antregelse, de skøre indfald, de mange historier, skateboarding, løgnene, bedømmelsesskalaen, hash, Island, hemmelighedsfuldheden, blognørderiet, fotografierne, din ligeglade attitude. Du kendte alt til alt og jeg kendte intet til noget, men du lærde mig om det. Du gik til undergrundskoncerter, lavede aldrig lektier, mediterede og havde været kærester med en fyr fra Chritiania. Dog skete der noget som jeg ikke helt kan forklarer. Din bobel bristede sammen med løgnene og det provinsværelse, du ligesom os andre havde. Alligevel sidder hvad du dengang lærde mig om alting, stadig ubevidst i min smag, som en dyb undertone i mig. Du var nok min vildeste facination i dine Vans og lilla kjoler og jeg glemmer dig aldrig. Det slog mig idag.

2011-09-28T10:40:00.000-07:00

http://www.christianiafolkeaktie.dk/

2011-09-27T08:42:00.001-07:00

2011-09-27T08:20:00.000-07:00

Vi tager på søndagssightseeing med halve tømmermænd i haserne.Gråblå Aalborg i september. Næsten mennesketom som en side revet ud af en for længst glemt bog. Havnepromenaden er nyligt opført og futuristiske bygninger rejser deres betonpander langs vandspejlet. Skibenes langsomme driven-forbi fremkalder den inderste udlængsel.
Vi spiser kold frokort fra plasticbakke på en slidt træbænk og kigger på gråhårede damer, der dyrker Tai Chi på en græsplæne.

2011-09-27T08:10:00.000-07:00

Det jeg frygter mest er ikke ikke-væren-død. Det jeg frygter mest er ikke-væren-levende. Passiviteten. Kastanjer, der rådner under træerne og kærlighed, der urørt fordamper som dug fra røde håndflader. Minusbesøg og støvkager. En muggrøn dyne. Et roehovede i mimrende hvide lagner. Lettelsen og naturligheden ved bortgang.

2011-09-27T08:05:00.000-07:00

du er en banalanal blodbox med et rustent hjerte dyrker sorttunget telefonsex en femtedel af livet kortsluttes

På din altan

2011-09-27T05:54:00.000-07:00

Lad os snakke på din altan. Lad hvide vine berette om livet og grin afløse seriøse diskussioner. Lad septemper sol og ungdomssind facineres og lad kun vejrets trækning sætte pauserne. Ja lad os snakke på din altan.

Afgangsflirt

2011-09-27T05:45:00.000-07:00

Idéens flirten med mulighedsperspektivet, gør hverdagen værd at ramme ind.
Jeg sidder i ventesalen og bladre i bøger om at fucke alting op og gå i hundende.
Det tiltaler mig som en magnet uden felt og jeg overvejer de sorte øjne.
Inderst inde har min akademiske sjæl analyseret sig frem til at det kun er en hypotese.
Det standser ikke flirten, som går fra øjne til bryster over Nepal og mod trappeopgange på indre Nørrebro.
Det er stok og sten, æblet uden stamme, smadrede glashuse og hønens æg samtidig.
Det er brudte bånd, søde tårer og forventnings brist der tager den på stop.
Der er intet mål at ramme, men jeg skyder fortsat, for jeg ved ikke hvad der er uden for station.
Godt jeg har min flirten, den gør ventesalen en lang liste afgange.

REBEL

2011-09-21T10:11:00.000-07:00

"DAGENE HAR FYLDT DIG MED TIMER

AF RASENDE KEDSOMHED.
FORÆLDRENE HAR FYLDT DIG
MED TAM TRYGHED OG KLAMME KRAV.
LÆRERNE HAR FYLDT DIN HJERNE
MED FRASENDE FACTS.
ARBEJDSGIVERNE HAR FYLDT DIT ANSIGT
MED AFVISNINGER AF DIN SELVTILLID.
AVISERNE HAR FYLDT DIN SJÆL
MED FRYGT OG FREMTIDSTRUSLER.
SELV ER DU LIGE FYLDT ATTEN
OG HAR FYLDT DIG MED SPRUT OG STØJ.

DU GÅR UD I GADENATTENS SØVNIGE DISTRAKTION
OG ORDLØSE LYDE.
DU GÅR NED MED DIG SELV I HÅNDEN MEN VIL OP IGEN
DU VIL OP TIL STJERNERNE
DE VIRKELIGE OG VIRKELIGHEDENS
OG FORTÆLLE HVEM DU ER.

DU ER EN REBEL.
DU VIL FORHINDRE BILER -
MEN DE KØRER VÆK.
DU VIL SKRIGE I BILKA -
MEN REKLAMESPEAKEREN OVERDØVER DIG.
DU VIL SPYTTE I GLISTRUPS FJÆS -
MEN DU SER HAM KUN I FJERNSYNET.

DU STÅR MIDT PÅ GADEN
OG SKRIGER OM VERDEN.
MEN DET ER NAT
OG ALLE SOVER:"

Michael Strunge, Skrigerne, 1980

2011-09-21T10:09:00.001-07:00

2011-09-20T10:55:00.000-07:00

Fordybelsen af en mørk silhuet, der druknes i silene regn. Skærmlysets ensretning. Virkelighedsfjern og hverdagsnær. Tidsånd.

2011-09-18T08:54:00.001-07:00

http://www.youtube.com/watch?v=wZhkfwrxNOc

2011-09-13T10:24:00.000-07:00

Om natten drømmer jeg om Uhyggen, der smeder knuste hjerter om til øjenløse skorstensfejere, der hver nat sidder i min fodende og sende sortsmusket latter mod mine svanefrø. Jeg fantasere om Sorgen, der går gennem tomme skove med kinder kløvet af evigt rindende tårer. Jeg rammes af Vreden, en rødglødende muskel, der får uanede kræfter blandt mine indre organer og sender pigtråd ud i et pirreligt sekund. Og Glæden, der falder som kølig regn på et græsplæne i det nordlige England, og får heksedammene til at dampe og mudderet til at smile.

Et hav af øjeblikke

2011-09-12T11:55:00.000-07:00

Uendelig mange øjeblikke forsvinder i havet af øjne

2011-09-12T08:46:00.000-07:00

Du mørkegrønne tunge årstid, min absolutte yndling. Du dræber min evige rastløshed med din storm og ulmende skyer. Du jager sommerens simrende hede eftermiddag på flugt. Blander regn i mit blod. Sprængfyldt med kraft hamrer du svampene op af den klæbrige muld. Trækker ulden op af kommodeskufferne, stribede halstørklæder. Du er et glinsende brombær i et stikkende krat, en dråbe af rødt på min fingerspids. Der er en vildskab og en skønhed i dit sind, som end ikke vinterens koldeste storme kan fremvise. Træerne brænder. Du vækker en ro i min sind. Jeg kunne sidde til Dommedag under dine skinnende kastanjer.

Endnu en søndag

2011-09-11T06:20:00.001-07:00

Søndage er så hudløse. De lever deres eget liv med tømmermænd og foreberedelser til resten af ugen. Stemningen er tyst. Alt er lukket. Det hele er så afventende. Rart og uudholdeligt på en gang. Tankerne flyder frit og man orker ikke andet end at stene ved sin computer i et krampagtigt forsøg på at lave lektier. Heldigvis er der også turene i skoven. Luften og duften af efterår. Musik i ørene. Jeg tror jeg vil gå i skoven på denne husløse søndag. Endnu en i en uendelig utællelig række, som ligner hinanden til forveksling.

2011-09-11T05:02:00.000-07:00

2011-09-06T11:13:00.000-07:00

"I should like to bury something precious in every place where I've been happy and then, when I was old and ugly and miserable, I could come back and dig it up and remember."

MERE WEST COAST!

2011-09-05T11:24:00.000-07:00

STRIBEVIS AF ÆSTETIK

2011-09-05T07:55:00.000-07:00

Drømmeudsigt

2011-09-04T05:36:00.000-07:00

Umuligt

2011-09-04T03:27:00.000-07:00

Jeg kan egentlig godt lide umuliggørelse: "Vi har ikke mere ost, så du må spise den uden". Befrigelsen ved at vide hvor godt maden ville have smagt, hvis man havde haft den ost.
Jeg holder af aflyst, desværre, manglende busser og tomme dåser. Så lever man i det mindste i illusionen. Jeg ved faktisk ikke noget værrer end at nå mine mål. Der ser bare aldrig så smukt ud på den bjergtop, så er der kun at håbe på der er grønnere på den næste. Uden den, står man godt nok i modløshed til op over hjertet.
Forventninger er nok det allerværste, de fylder en med drømmebilleder der altid brister.
Det er derfor jeg altid bliver kysset til den fest jeg aldrig tog med til og defor jeg sidder lykkelig vågen kl. 24 på en tirsdag.
Jeg problematisere, så jeg altid går mod lysere tider og misforstår alting - så har jeg da en god begrundelse. Nej, så længe noget er umuligt, ja så er det noget ved!

2011-08-28T13:06:00.001-07:00

2011-08-28T12:55:00.000-07:00

identitetskabale. jeg ligger igen og igen. den går aldrig op! der er altid et kort for meget for lidt stikker ud stikker under. for mange skønhedspletter. for vægelsindet. alt for mange spar! marla med de visne kronblade. sig mig hvad tror du du finder for enden af regnbuen? es. forkert. hvil. aldrig.

2011-08-28T12:52:00.000-07:00

fepop spundet på træscene. glædesdomino. magisk livmoderlabyrint. smag smilets by.

2011-08-28T12:47:00.000-07:00

Himmelhusk: I nat er himlen brombærfarvet og tusind år gammel. Den har set alt, den himmel. Mæt af sagnhelte læner den sig nu, med sin svagt matte kappe, indover forstaderne i den sagte time før midnat.

2011-08-27T05:20:00.000-07:00

Som et trygt gensyn med savnede oplevelser, gynger grunden ikke og tvinger heller ikke en til at sende usikre blikke til siden. Her er øl, musik, by, smagsprøver, morgenkaffe, gøgl og regn. Her er snak og grin i overflod. Mainstream og avantgarde. Vi finder ingen dybe tellerkner, men vi lever, nyder, ånder, danser og holder af hinanden.