natkaffe
du holder tale
der spirer lysegule dyr ud af mine øjne
og andre huller
min puls er et japansk tog

søndag hænger mine linserdrømme i stuernes klassiske lyd
de blafre og blafre
filmisk fantasi og geometrisk arkitektur

så bankende håb burde forbydes

om natten tegner jeg sommer ud af persienners stribede pyjamas
skumringshvidvin og småblomstret barbennet 
skriggule lærredssko 

det er slet ikke natkaffe
der får mit hovede til at skinne i mørket  
blandt januarhavets dybvandsfisk