En steppebrænd af følelse et sted i provinsen

Der er ild i horisonten og det er så smukt, at jeg glemmer livets skygge og vandrer af villavejene til træet der har set mig vokse og jeg har set staunere. Byens lys tændes i takt med at de unåelige flammer uddør. Mine læber sprækker i kulde og mit hjerte galoperer, som var det vildt. Jeg føler så meget og så lidt på en gang. Og så med et slukkes momentet og soulsangerinder fra New Orleans overtager min placering i et univers der aldrig bliver som inde i mit hovede.