Et brus

Bruserens varme stråler rammer min nøgne hud og vasker det gamle år ned af låret. Sæben tager sårskorpen og shampoens duft minder mig om sommernætters byturs afslutning. Her er tyst og dråbernes konstante fald fjerner nattens insomnia. Min hud har hentet sin kulde på i morgenfrosten på løbeturen. Vandet er igang med at opbløde huden og forvandle et forstadsbrusebad til en genfødsel. Et enfernum af dråber der falder som tårer på gulvets fliser. Det er skønt som melankolsk eufori. Hudløs og drivende våd, træder jeg ud. Lader håndklædet gøre sit arbejde og påtager mig min skal ved cremens hjælp.